Usool ad-deen (religionens rødder) for børn

I Allahs navn, den mest gavnlige, den mest barmhjertige

Usool ad-deen (religionens rødder) for børn

 

Kurset "Usool ad-Deen" er samlet og redigeret af frivillige eksperter og lærere i Mohammad (PBUH) Scientific and Cultural Foundation Office for Kids and Teens (Khaane Koodak va Nojavan in Farsi). Dette kursus er passende for børn i alderen 8-12. Kurset sigter mod at hjælpe de studerende med at få grundlæggende viden om Shia-Islam, herunder tro og doktrin.

   


Lektion 7: Gud ønsker intet andet end godt for os

(Adalah – Del 2) 

Forfatter: Zahra Moradi

Oversat af: Amir Mehdi Mahmoudian Darvishani


    

Instruktiv note Der er så mange ting, der synes elendige og onde for os ved første øjekast, men som virkelig er velsignelser i forklædning. Så lad os ikke klage over Gud.

    

Indhold:

Sidste gang talte vi om Guds retfærdighed, som er et af vores vigtigste principper for religion. Som muslimer tror vi på, at Gud er retfærdig og ikke undertrykker nogen. Gud har uendelig viden og er Baseer, hvilket betyder at han ved alt. Han laver aldrig fejl og handler ikke uretfærdigt. Mennesker har derimod ikke uendelig viden. På grund af vores begrænsede forståelse af verden er mange ting skjult for vores perspektiv. Dette er grunden til, at vi ikke skulle tro, at Gud har behandlet os uretfærdigt, selvom nogle begivenheder kan synesuretfærdigt og uretfærdigt over for os. Vi bør dog ikke være ked af det på grund af hvordan Allah behandler sine kreationer. Det er vigtigt at altid minde os selv om at Gud ikke er en undertrykker. Der er altid ting, der er begrænset viden ikke ved. I vores sidste session gav vi et eksempel på dette i historien om Maryam og den mad, hendes lærer gav hende. Husk, at når de andre børn i klassen forstod den fulde kontekst af, hvad der foregik, følte de ikke længere, at deres lærer var uretfærdig. Tilsvarende, hvis vi havde adgang til fuldt kendskab til enhver situation, ville vi ikke længere tro på at Guds handlinger er grusomme eller uretfærdige.

Lad mig fortælle dig en anden historie.      

En dag rejste Profeten Moses (AS) sammen med en anden Profet ved navn Khidr (AS). De ankom til en by, hvis indbyggere var ganske ugæstfrie og uhøflige. Selvom disse Profeter var sultne og tørstige, solgte folket ikke mad eller vand til dem. Moses og Khidr fortsatte med at vandre gennem byen, indtil de nåede ruinerne af en mur, som folket var bange for at komme tæt på, fordi det så ud til, at det kunne kollapse.

Selvom Profeten Khidr var ekstremt sulten og tørstig, begyndte han at rette muren. Profeten Moses blev overrasket og spurgte:

"Hvad laver du? De nægtede at fodre os, selv når vi tilbød at betale. Hvorfor skulle du genopbygge en af ​​disse grusomme folks mur? ”

Khidr svarede roligt: ​​”Jeg kender nogle ting, som du ikke er opmærksom på. Jeg fortæller dig årsagen senere. ”

Efter at de havde genopbygget muren, fortsatte de to Profeter deres rejse ud af byen og mod kysten. De tog et lille skib over havet. Ejeren af ​​skibet og hans stab var meget venlige og flittige mennesker, der behandlede Profeten Moses og Khidr med stor kærlighed og omsorg. Men da de nærmede sig deres destination, brugte Profeten Khidr et skarpt værktøj til at lave et hul i skibets trægulv! Profeten Moses blev chokeret og råbte uden at være i stand til at stoppe sig selv:

"Hvorfor ville du gøre sådan noget !? Disse fattige passede os så meget. Du genopbyggede en mur for de ondsindede, men nu gennemborer du disse fattige menneskers skib!"

Profeten Khidr svarede roligt, ”Husk, jeg kender nogle ting, som du ikke er opmærksom på. Den mur, som jeg fik fast, havde en skat begravet under den, som tilhørte to forældreløse. Deres far havde begravet skatten der inden sin død. Hvis jeg ikke genopbyggede muren, ville vinden og regnen snart have ødelagt muren og afsløret skatten. Derefter ville de onde ikke give de forældreløse noget af det. Jeg reparerede muren for at holde skatten skjult, indtil de forældreløse er gamle nok til at kunne forsvare deres rettigheder.

Hvad skibet angår, er jeg enig med dig i, at både ejeren og arbejdstagerne af det var ædle og hårdtarbejdende. Skibe i dette område er byttet af pirater, der ville stjæle hvert eneste gode skib. Ved at påføre skibet mindre skader fik jeg piraterne til at virke værdiløse, som ikke gider at stjæle det. Hullet, jeg lagde i skibet, var et forsøg på at redde det!”[1]

Når Moses først hørte Profeten Khidrs forklaringer, forstod han fuldt ud årsagerne til hans handlinger og mente ikke længere, at hans gerninger var uretfærdige.

Lærdommen fra denne historie gælder for hver enkelt af os. Der er så mange gange i vores liv, at der sker noget med os, som vi finder svære at acceptere eller uretfærdige. Men hvis vi kun vidste hovedårsagen bag det, ville vi indse, at Gud laver planer for os med omhyggelig omsorg og kærlighed. Forestil dig, at du planlagde at tage på tur med din familie. I sidste øjeblik, når alle sætter sig ned i bilen, tændes motoren ikke, selvom den for nylig blev kontrolleret af en mekaniker. Så snart dette sker, begynder du at tænke over dig selv,

”Hvorfor har vi sådan et råddent held? Hvorfor os? Hvorfor skulle sådan en ting ske? Dette er ikke retfærdigt!”

Mens alle disse tanker går igennem dit hoved, kommer du ind i huset og lugter en underlig gas i køkkenet. Din mor skynder sig hurtigt til komfuret og ser, at gasventilen var åben. Forestil dig, hvilken katastrofe det ville være, hvis dette ikke blev opdaget!

Allah siger i den hellige Koran,

"Du kan måske hade noget, der er godt for dig, og må du elske noget, der er ondt for dig."[2]

For at opsummere alt er Allah retfærdig og undertrykker aldrig nogen. Nogle ting kan synes uretfærdige ved første øjekast, men har en fordel for os, som vi ikke kender til. I modsætning til os har den Almægtige Allah fuldstændig viden om alle ting. Han ønsker intet andet end godhed for sine tjenere.

Vi vil fortsætte denne diskussion i den næste lektion.

 


[1]Bihar al-Anwar, V. 13, s. 279-280.

[2]"عَسى‏ أَنْ تَكْرَهُوا شَيْئاً وَ هُوَ خَيْرٌ لَكُمْ وَ عَسى‏ أَنْ تُحِبُّوا شَيْئاً وَ هُوَ شَرٌّ لَكُم" : Surah al-Baqarah, Vers 216.

 

Mohammad Foundation

 

Join us